Bøgerne hvilede omkring kaffen.

Var der virkelig ild et sted? Og vi, melankolske sovende, snakkende (chat, chat), vågnende, falder i kryds.

Sådan her så mine drømme ud på det tidspunkt. Når du rør mig er vi hinanden. Om aftenen synes lyset at rykke tættere på min hud, og der er en lykke som flimrer foran mine øjne. Hvor længe havde du drevet i vinden?