Jeg skrev en sætning i din hud for at du bedre kunne se igennem mine øjne. Om landskabets forvandling og den hvide himmel og havets nuancer i gråt.

I min første App vågnede jeg, og satte et lys i dit smil.

Det var før diamanterne, endda før mine fingres bevægelse igennem skygger, igennem hår, igennem byplan efter byplan. Skyggen fulgte lysene og spejlede sig i fliserne, i ruderne, i lyset.