Oplæsning for intetheden.

Min skrift er farvet af sig selv. Ordene, små toppe af skum. Sætninger hviskede igennem vasketøjet og tabte et par kærtegn på min hud. Så var der en, der forsøgte sig med en litterær debat.

Vi tænkte på ord, vi ikke kunne glemme.

I morgenen sidder jeg langsomt og læser om sand, om sandet, sandets bevægelse henover sig selv.