Jeg fortalte om lyngen, lyngen der strakte sig som en hånd under himlen.

Jeg skrev breve til dig i mine tanker og fulgte vejens bevægelse langs kysten og havet, tøvende.

Århus Midtby, var jeg virkelig derinde alene. Landet smuldrer, smuldrer. Jeg læste en linje af sol: Jeg går på sol, jeg kender ikke til andet end sol. Hvad vil disse knuste sætninger?