Jeg sejlede ind mellem dine læber og kyssede meteoritternes glitren ned gennem atmosfæren. Var det skovene du kom fra? Som i morges. Hvad skulle glemmes? Vi tænkte på sammenhænge for naturens fænomener: Nordlysets sitren i ens stemme; de glitrende hemmeligheder inde i stenene, inde i jorden, inde i hinanden. Jeg var de dage. Var det markerne du kom fra? En. På et stort stykke hvidt papir. Mørket kaldte vi bare for mørket. Et hav. Vi i det glitrende.