Du siger noget om solen.

De bløde bakker udenfor byen. Skitser. Udflåd. Bevægelsen i overfladen ville få ordene til at forsvinde. Århus Midtby, var jeg virkelig derinde alene. For hvert lag af betydning i stenene. I sollyset, en ædelsten. Det tågede, ikke helt at kunne se vejen, se stien. Hver morgen vågner jeg op og tænker: wow! nogle smukke øjne. Stigen op til sætningen: Det var mig, der ringede efter politiet.