Jeg læste dine linjer. Du siger noget om månen. Sandet sled i mine tanker, gjorde dem runde og bløde til de sidst var forsvundet. Stigen op til sætningen: Det var mig, der ringede efter politiet. Dette hurtige blik imod vandet. På det tidspunkt var du stadig en del af bjergenes langsomme væsner af sort imod nattens fortvivlede skrøbelige stilhed. Jeg prøver at tegne dine mørke øjne i mine sætninger.