Jeg læste i tilfældige digtsamlinger. Jeg lå og lyttede til dit hjerte. Der hang figner henover udsigten. Sådan trak du mig med mod de yderste bjerge. I morgenen sidder jeg langsomt og læser om sand, om sandet, sandets bevægelse henover sig selv. Ikke glemme floderne i ørerne. Jeg skrev en sætning i din hud for at du bedre kunne se igennem mine øjne. Oplæsning for intetheden.

Vi var stadig, vi var stadigvæk sitrende, sitrende i de mindste detaljer.