Det handler om. I dine læber. Jeg læste landskabet som en hånd, hver ru overflade var en rest af det meningsfulde liv. En regning. Når en stråle af sol faldt på min hud, sagde du, det var et digt, der lå der som en stilhed, som et tegn.

I lyset lå jeg og slukkede mine tanker, så de ikke kunne se igennem larmen. Træk mig helt ned. Vi, bag øjnene. Brev. Når dine øjne. I dine læber. Jeg i den ørken.