Jeg havde endnu ikke mødt dig. Trak jeg dig med til de yderste bjerge? Jeg ved ikke, hvor vi forsvandt hen.

Ved de yderste kyster havde du fundet en lille grøn sten. Du, du. Ring til mig uden grund. Det var dele af dine drømme, der faldt ud imellem dine læber.

På en rude. I billederne fulgte jeg andres lysende fremtid. Et genert rum, et intimt rum.