Når du siger mit navn, svarer min krop. Ikke glemme floderne i ørerne. På en rude. I billederne fulgte jeg andres lysende fremtid. Jeg tror, du havde glemt den der. Du må ikke forsvinde. For hvert lag af betydning i klipperne. I mørket lå jeg og tændte mine tanker, så de kunne se igennem det stille.

At lytte gav ikke længere mening. Jeg kunne mærke den skrøbelige sandhed. Nu driver mine drømme ind i et blidere, en bedre tid. Et bart stykke at gumle på, sådan er poesien i de mindste detaljer.