Rundt omkring kunne jeg kun samle mig om at læse et par tilfældige linjer.

I et efterår ville jeg være flov.

Sætningen, der lige før faldt ud af din mund. Min skrift er farvet af sig selv. Sådan noget.

På altanen, denne strøm af nye ord, nye sætninger: Du funkler et sted i mine sider. Sætningerne er et hav.