Så var der en, der lyttede til skovene. Jeg lyttede med mine læber, lod læberne skrive fjerne lande i dine håndled.

Som om der var nogen, der havde skrevet på deres minder i blinde. Afsavn. Udsagn. Et brev. Odense, Esbjerg, Roskilde. Når jeg sagde dit navn, var alt jeg hørte den stille hvisken igennem sandet. Da vi senere i en følgende nat fulgtes ned gennem hver vores forestilling, kunne jeg ikke længere skjule ordene, sætningerne, billederne.