Vi har de samme øjne. Det var ikke skovene jeg kom fra.

Ikke floderne i ørerne. Jeg har ikke plads til de fine hår i min hud længere. Vi tænkte på sammensmeltninger, forvitringer, fordampninger. Jeg drak korte slurke af teen, spiste af det tørre knækbrød, smørret og sesamfrøene. Om landskabets stilstand og den mørke himmel og jordens nuancer af gråt. Solens sind.