Et brev. På altanen sad jeg i solen og fulgte en sætning, du havde fortalt mig i søvne, bevæge sig indad og forsvinde i en funklende diamant. Ved min ene fod lå en opslået bog og førte en let samtale med vinden. Dagene. Ugerne. Hvor vil det ødelagte sprog hen?

Bøgerne hvilede omkring kaffen.

Jeg skrev mig vild i de dage. Dagene. Ugerne. Vennerne.