Sletten forvandler sig til mørke og sten. Mågerne i det strømmende vand og oppe på himlen. I mørket lå jeg og tændte mine tanker, så de kunne se igennem det stille. Dine diamanter lyser i min mund. Jeg sad og lyttede til den blå, blå himmel, vasketøjet og duerne, mågerne, svalerne (var det virkelig svaler?). Altid er det dette langsomme blik.

Træerne.