Udsigten var håbløs. Ikke var muligt at komme derind. De første par dage sitrer stadig i de øverste lag af min hud. Over murbrokkerne. Ude i den lysende dag fandt jeg en håndfuld glitrende, glitrende diamanter. Sletten forvandler sig til mørke og sten. Jeg elsker at vågne og se dig vågne. Sætningerne er et hav. millioner år gammelt glas i den lysende ørken. Lyset fulgte skyggerne og spejlede sig i fliserne, i ruderne, i mørket. Jeg vågnede og lå og så din vejrtrækning følge dynernes landskab op med små rystelser og bløde bølgende bevægelser.