Dine diamanter lyser. Som at sidde i dine øjne og bare lytte til alting. Luften og jordens sange.

Så så jeg den tredje dag i det larmende i det nære. Nu sejler jeg på nætternes tæppe af mørkt. Sandet i mine tanker. Nu skriver jeg igen på det stille. Det er aldrig det hurtige blik.

Stille?

For hvert lag af betydning i stenene.