Ring til mig. Vi sad alene i natten. Tingene tøver. I dagen skriver vi gamle bøger, og for hver gang vi puster luften ud, er der andre, der trækker den ind. Sandet i mine tanker. Vi har gardiner. Vi tænkte på uddøde arter som svaneøgler, havvaraner, hvaløgler. Lyset kaldte vi bare for lyset mens vi lod dets hvælving trække sig henover natten som en brusende sky fyldt med den sarte letsindighed. Kan skriften være genert? Jeg prøver dette tilfælde.