For hvert lag af betydning i stenene. Oplæsning for intetheden.

Kan jeg skrive sådan? Sådan så mine drømme ud. En linje truede hele tiden med at gribe ind i mine tanker, med at forføre mine tanker, forfærde mine tanker. De. Avedøre Stationsby, et pophit i tre glemte takter. Jeg ville gerne give dig mine. Idealet, hvisker den stille vind, er ikke nødvendigvis de klippede træer, den stramt komponerede bog. Jeg går bare og venter på den milde måne. Tilbage i fortiden i ensomheden strakte jeg hver sætning ud, så den kunne glide henover ugerne.