Jeg læste i tilfældige digtsamlinger.

Dine diamanter lyser. Svarede du? Stolen jeg sad på knirkede i natten. Lige strejfe med øjnene ned gennem siderne. Skriv i dine læber. Rummet omkring mine tanker, som fluen omkring denne lyttende lampe. Hvad skal vi med den voldsomme? Rundt omkring kunne jeg kun samle mig om at læse et par tilfældige linjer. Vi tænkte på nordlysets sitren i hemmeligheder inde i, inde i, inde i hinanden. Her er natten allerede langt bag mig. Jeg prøver dette tilfælde. Tilbage i fortiden strakte en tunge af træ sig fra det yderste af kysten og ud i havet.

Da jeg lyttede blev jeg bange. Men mit sprog er et landskab. Hvad skal vi stille op med den blide himmel?