Farverne. Glasdråbehænder. Jeg bladrer i en tilfældig bog. Bagefter tronede ulæste bøger sig op.

Som at sidde på din håndflade og følge horisonten blive brudt af din drøbel.

Jeg går bare og venter på den fucking sol. At sværme i den flydende luft som en klingende sætning som klynger en krop ud af sig selv og synes nøgen. Det dybeste af alt er sætningernes spredte betydning. Det gør noget.