Dette hurtige blik imod vandet. Jeg lyttede med mine læber, lod læberne skrive fjerne lande i dine håndled. Så trak dagen langsomt på øjne. Et lyst væsen siver fra mine og øjne og synes talende. Jeg sad og lyttede til den blå, blå himmel, vasketøjet og duerne, mågerne, svalerne (var det virkelig svaler?). Det dybeste af alt er huden?

Og tænkte kun på linjerne, deres måde at ligne på, deres måde at farve og drage og hvad ved jeg. I hver dag