Kaffen, jeg drikker, smager som det inderste af mine sokker. Jeg lyttede med mine læber, lod læberne skrive fjerne lande i dine håndled. Vandet og alting, der vokser så forunderligt ud af det blå. Vigtigste. Så var der en, der forsøgte sig med en litterær debat.

Da vi senere i en følgende nat fulgtes ned gennem hver vores forestilling, kunne jeg ikke længere skjule ordene, sætningerne, billederne.