På en rude. Der er en, der folder dine tanker ud til en mørk fremtid. Smerten som sejlede på daggryets lyshvælv i strømme af guld. Bag diamanterne. Den sindssyge himmel. Jeg vågnede og lå og så din vejrtrækning følge dynernes landskab op med små rystelser og bløde bølgende bevægelser. Blå. Dette hurtige blik imod vandet. Af alt det lysende, reflekterende, matte. Og vi vågnede. Kalken. På en rude. Derinde bag skoven.