Jeg skrev på de tavse mure, ved de yderste kyster, ved de stille gader, de forsigtige veje. Det dybeste af alt er huden? Bøgerne kunne ikke åbnes, de var koder af sprog.

I hver dag gled rester af betydning med mig videre.

Så var der en, der forsøgte sig med en litterær debat. Sådan svarede du. Farvede ordene milde.