Der er en som har taget sin trøje rigtigt på.

Du siger noget om månen. Tilbage i fortiden strakte en tunge af træ sig fra det yderste af kysten og ud i havet. Jeg var i en feber, disse sætninger, sammenhængen, feberen. Om andre lande, andre folk. Hvad ville du med markerne, med det bløde landskab, kysterne og det lysende hav?

Ude i den mørke nat fandt jeg en håndfuld fugtige, fugtige grene.