Om aftenen synes lyset at rykke tættere på min hud, og der er en lykke som flimrer foran mine øjne. Når jeg skrev dit navn i skyggerne, faldt en stråle af sol ind af mit vindue. I hver nat gled rester af betydning med dig videre. Det tågede, ikke helt at kunne se vejen, se stien.

At se dig. Tingene tøver. Mine ene fod væsker: gule øjne siver fra hælen. Der var noget som gled med videre. Som at sidde på din håndflade og følge horisonten blive brudt af din drøbel.