Var disse linjer virkeligt virkelige? Det er vinden gennem sivene.

Nu sejler jeg på daggryets lyshvælv.

I morgenen sidder jeg langsomt og læser om sand, om sandet, sandets bevægelse henover sig selv. Regnen, vinden imellem dine læber. Glashænder. Altid er det dette langsomme blik. Ved min ene fod lå en opslået bog og førte en let samtale med vinden.

Derinde bag bjergene. Søge ly i den flod. Sandet. Jeg skriver dagen igang, stille.