Lige strejfe med øjnene ned gennem siderne. Jeg skriver dagen igang, stille.
Og en anden dag: Nætterne. Ugerne. Der var noget som. Om aftenen synes lyset at rykke tættere på min hud, og der er en lykke som flimrer foran mine øjne. I horisonten lå en hvid sky og hviskede de mindste detaljer bort. Var det markerne?
Da jeg vågnede, var jeg sikker: