På altanen, denne strøm af nye ord, nye sætninger: Du funkler et sted i mine sider. I morgenen sidder jeg langsomt og læser om sand, om sandet, sandets bevægelse henover sig selv. Jeg har ikke plads til de fine hår i min hud længere. Jeg læste dine linjer. Hvad vil disse knuste sætninger? Var du nattens fortvivlede stilhed?

Intet ligger bag intet. En nat faldt giraffer ud af drømme.