Der er en som har vendt sin trøje omvendt. Farvede et sår i dit første ord. Idealet, hvisker den stille vind, er ikke nødvendigvis de klippede træer, den stramt komponerede bog. Nu driver mine drømme ind i et blidere, en bedre tid. Som at sidde på en tunge og bare se derudaf. Dagene alene på landet.

Om landskabets forvandling og den hvide himmel og havets nuancer i gråt. Derinde bag ordene. Det er hver eneste sten i mit hjerte, som langsomt men sikkert forvandler sig til stjerner og funklende diamanter.