De glitrende hemmeligheder inde i stenene. Det var før du. Så trak dagen sig langsomt ind på vores øjne. Vi er det sarte, der taler fjernt med det stille. Sådan noget.

Har vi de samme øjne? I natten var en fjern stemme næsten faldet i søvn. Om landskabets forvandling og den hvide himmel og havets nuancer i gråt.

Skyggen fulgte lysene og spejlede sig i fliserne, i ruderne, i lyset.