Skoven forvandler sig til lysning og vand. Jeg sejlede ind mellem dine læber og kyssede meteoritternes glitren ned gennem atmosfæren. I mørket lå jeg og tændte mine tanker, så de kunne se igennem det stille. Det er hver eneste sten i mit hjerte, som langsomt men sikkert forvandler sig til stjerner og funklende diamanter. Lyset fulgte mig skarpt, og jeg trak på det sprog, som dansede i de inderste landskaber.