Hvor vil det ødelagte sprog hen? Dine øjne. Om landskabets forvandling og den hvide himmel og havets nuancer i gråt. Det er noget med steder, som er fyldt til randen med spor fra ting, som er sket. Sætninger skreg fra de kolde huse, græd i de iskolde træ. Som at sidde på en tunge og bare se derudaf. En flamme slog op af min hals. Jeg sad alene i solen. Mørket samler sig udenfor og jeg kan mærke dit hjerte mod min hud.

For hvert lag af betydning i klipperne.