Dette langsomme blik imod stenene. Dine diamanter lyser i min mund. Træk sletterne helt ned til klipperne.

I dagen skriver vi gamle bøger, og for hver gang vi puster luften ud, er der andre, der trækker den ind. Et sted derinde under sandets fortvivlelse er der en, der finder en lille funklende, et lille funklende grønt. Jeg prøver at tegne dine lysende øjne i mine sætninger. Men mit sprog er et landskab.