Du må ikke forsvinde. Der var noget der greb fat i øjnene, som lod dem fælde tåre til det lignede gråd. Hvad skal vi stille op med den blide himmel? Jeg skrev mig vild i de dage. Jeg læste glitrende blade. Gennem hullet i min hjerne. Dagene. Ugerne. Vennerne.

Sådan. Var det alligevel koderne, systemerne?

Stolen jeg sad på knirkede i solen. Søg ikke Gud i mine sætninger: Vi er et kollektiv.