Jeg skrev i mine tanker, fulgte skyernes bevægelse med vinden. Hver morgen: Wow!

Mørket samler sig udenfor og jeg kan mærke dit hjerte mod min hud. I natten, en fjern stemme, søvn. Jeg forsvinder. Jeg kyssede en vinters nattemørke. Som i morges. Jeg sejlede ind mellem dine læber og kyssede meteoritternes glitren ned gennem atmosfæren. Lysene lyste. Sandet i mine tanker. I mørket lå jeg og tændte mine tanker, så de kunne se igennem det stille.