De. Og en anden nat:

Om aftenen synes lyset at rykke tættere på min hud, og der er en lykke som flimrer foran mine øjne.

Det generte i skriften. Da jeg lå der og lyttede blev jeg bange for at miste dig. På et stort stykke hvidt. Tagene holdt en rynket hånd ud under himlen, som blev ved med at danse i huden, i øjnene, i sætningens søvn.