Vi tænkte på giraffer, geparder, og forlængst uddøde arter, der levede i havene. Det gør ikke noget. Vi tænkte på gamle forsteninger, hudløse tanker om stilheden. De første par dage sitrer stadig i de øverste lag af min hud. Som en anden dag, hvor det ikke var muligt. Men noget af os blev hængende derude i de tomme haller. Den sindssyge himmel. Indimellem sagde du nogle ord, jeg ikke forstod. Så så jeg den tredje nat i det stille i det fjerne. Jeg var faldet ud af en plettet søvn og ind i en dyb melankoli, og kørte nu videre igennem landskabets sorg.