Jeg, ikke dig. Nu skriver jeg igen på en søjle af digte. Jeg tegnede din hud på alting. På en rude. Der er en som dresser up til dans. Det var kun et sitrende lack, nice, motherfucker i solopgangens slingren: wow! Jeg går bare og venter på den milde måne. Lyset i mine fjerne fingre: byen sluttede før den var begyndt. De vender sig bort fra de yderste bjerge og vender tilbage til de lysende huse, til larmen og deres underlige kroppe. Alting ligger bag alting.