Du kan være. Jeg kunne ikke formulere de sætninger. Og vi vågnede. Sætninger hviskede igennem vasketøjet og tabte et par kærtegn på min hud. Giver det mening?

Kaffen, jeg drikker, er mild i sin smag. Nu sejler jeg på daggryets lyshvælv. Glashænder. Kaffen, jeg drikker, er mild i sin smag. Bordet vipper.

Og dén himmel; det var en sindssyg nat. I hver dag gled rester af betydning med mig videre.