Bøgerne tegnede deres egen retning. Og tænkte kun på linjerne, deres måde at ligne på, deres måde at farve og drage og hvad ved jeg.

Tilbage i fortiden i ensomheden strakte jeg hver sætning ud, så den kunne glide henover ugerne. Bøgerne varslede en kommende tid.

Sætningerne er filtrede tråde. Vi er det sarte, de stille. Derinde bag bjergene.