Sætningerne er et hav. Ring til mig uden grund. Jeg skrev breve til dig i mine tanker og fulgte vejens bevægelse langs kysten og havet, tøvende.
Vi tænkte på gamle forsteninger, hudløse tanker om stilheden.
De første par dage sitrer stadig i de øverste lag af min hud. På altanen, denne strøm af nye ord, nye sætninger: Du funkler et sted i mine sider.