Nu skriver jeg igen på en søjle af digte. Men mit sprog er ikke fjendtligt. Idealet, hvisker den stille vind, er ikke nødvendigvis de klippede træer, den stramt komponerede bog.

Jeg skrev mig vild i de dage. Intimiteten i skriften. Jeg skrev mig vild i de dage. Jeg forsvinder ikke. Jeg sejlede henover havet, henover himlen. Det dybeste af alt er huden? Kan jeg skrive sådan? I morgenen sidder jeg langsomt og læser om sand, om sandet, sandets bevægelse henover sig selv.