Stod imod, men skrev: intet. Men mit sprog er et landskab. Intimiteten i skriften.

Søg ikke ly i disse digitale litterære sansninger, men flyd med! Der var en hvirvlen i luften og det sitrede af farve fra væggene. Hvad skulle glemmes? Tagene holdt en rynket hånd ud under himlen, som blev ved med at danse i huden, i øjnene, i sætningens søvn. Vi er det sarte, de stille.