Jeg vågner og ser dig, dine øjne.

Var det bare regnen?

Indimellem nogle ord. Du lagde den i mit vindue, i min vindueskarm. Du foldede dig ind i mine ord. Ordene, små toppe af skum. Om morgenen synes mørket at rykke tættere på min hud, og der er en ulykke som flimrer inde i mine øjne. Det var ikke skovene jeg kom fra. Jeg skriver dagen igang, stille.