Da jeg lyttede blev jeg bange. Om andre lande, andre folk. Her er dagen allerede langt foran mig. Dine diamanter lyser. Søg ikke Gud i mine sætninger: Vi er et kollektiv. Din krop? Jeg går bare og venter på den milde måne.

Jeg ved ikke, hvor vi forsvandt hen.

Nu sejler jeg på daggryets lyshvælv. Rundt omkring kunne jeg kun samle mig om at læse et par tilfældige linjer.