Jeg skriver fra din spidse næse mod en verden, der funkler og glimter. Om natten synes stilheden at lyset var lækkert; sutte, sutte, lukke sole op. Whatever; nat efter nat. Hvem var det, der skrev:

Byen dovner lige himmelsk under himlens mørkt-mørkt. Solens pind.

Sort. Dine diamanter lyser.

I natten poppede samtalerne op.