Kan jeg være i dette landskab?

Trak jeg dig med til de yderste bjerge? Under den blå, blå himmel. Jeg fortæller det, fordi jeg i længere tid fór vild i den ørken. Som at sidde på din håndflade og følge horisonten blive brudt af din drøbel. Om aftenen synes lyset at rykke tættere på min hud, og der er en lykke som flimrer foran mine øjne.